Først og fremmest:
Jeg håber at du og dine er kommet godt ind i det nye år og vendt tilbage fra helligdagene med fornyet energi, for det er der brug for. Ikke bare fordi januar har slået sine grå regnvejrs kløer i landet, så vores træningsplads stort set står under vand og er virkelig glat, men også fordi vi har et travlt forår forude hvor vi skal træne hund.
Onsdag d 8 februar inviterer kreds 82 til årets generalforsamling . Vi glæder os til en rigtig hyggelig aften hvor vi kan få snakket på kryds og tværs, spise dejligt smørrebrød og fejre pokalvinderne- de dygtige hundeførere i kredsen.
I forlængelse af generalforsamlingen bliver der afholdt medlemsmøde hvor du kan gøre din indflydelse gældende. Vi har brug for dit input!!
Følgende punkter på møde agendaen:
træning, kursus, foredrag, hjemmeside, Facebook, frivillighed og eventuelt.
Mød op og vær med til at sætte dit præg på vores kreds og samtidig have en hyggelig og sjov aften.
Vi ses,
Inge