Mosedagen nærmer sig

På lørdag d 15/6 mødes vi klokken 10 og gør klar til det store ryk ind søndag.

Det er et stort arrangement, så der er brug for så mange hænder som muligt til at hjælpe med at gøre pladsen fin og  klar.

Mosedagen  (søndag)hos Schæferhunde klubben:

Hos os- på træningspladsen-  laver Victoria opvisning med sine hunde i agility og rally om formiddagen og der vil være rig mulighed for selv at prøve med sin hund hele dagen.

Om eftermiddagen vil der være rundering og bidearbejde (C) etc.

Når sulten melder sig, så har John sørget for, at der er pølser på grillen (gratis)

Alle aktiviteter hos Schæferne er gratis.

 

Derudover er der aktiviteter i mosen hele dagen, så der er rigtig meget at prøve og kigge på.

Så kom frisk og få en dejlig dag udendørs med masser  af sjove oplevelser.

 

 

 

 

Pressemeddelse Mosedag

Oplevelsesdagen 2019 i Langstrup Mose byder på mange spændende aktiviteter for hele familien.
Modelflyvere, hundefolk og jægere har sat alle sejl til for at den 11. gang Oplevelsesdag skal blive så oplevelsesrig som mulig.

Fredensborg kommunes borgmester, Thomas Lykke, byder velkommen kl 10:15 akkompagneret af jagthornsblæserne, på pladsen ved Asminderød-Grønholdt Jagtforening.

Deltag i aktiviteter som Jagtsti med elgskydebane, Bueskydning, Luftgevær, Hornblæsning, Junior Jæger-lejr, Snobrød, Lerdueskydning og Forlægning af både fuglevildt og rådyr med smagsprøver.
Kom og hør om det spændende arbejde der ligger i og omkring jægerlivet: Regulering af vildtbestande og invasive arter, Schweisshunde og se de apporterende hunde arbejde.

Hos Schæferhundeklubben er der opvisning hele dagen – f.eks. rally, agility, hundesjov eller ”Fang manden.” Både klubbens og PUBLIKUMS EGNE hunde deltager.

Nordsjællands fjernstyrings klub giver den med et overdådigt non-stop-program, der består af opvisninger med de hidtil største og flotteste modelfly.

Der vil være tændt i grillen og udover muligheden for at smage på vildt også være salg af pølser, is, øl og vand m.m.

Mosedag

Mosedag

Kom til denne herlige dag, hvor vi har muligheden for at præsentere Kreds 82 på bedste vis.

Samtidig er det en dag fuld af sjove hundetimer og hygge for alle.

Inviter familie og venner med – og gerne dem med hunde. Her er aktiviteter for alle, så jeg lover, at I får en træt hund med hjem.

Jeg håber, at rigtig mange kommer og at I tager jeres hunde med, så der kommer gang i aktiviteterne.

Hvis der er nogle, der har lyst til at give en hjælpende hånd med arrangementet, så kontakt mig, al hjælp er velkommen.

Der kommer program her på hjemmesiden i næste uge.

Vel mødt  – Inge

Pluto og Carsten laver lydighedsopvisning tirsdag d. 28/5 kl17.30

På tirsdag d 28/5  kl 17.30 kommer Carsten og laver  lydighedsopvisning med Pluto. Pålidelig kilde siger, at en dommer har udtalt, at Carsens lineføring er i verdensklasse!!!

Så kom og se Carsten og Pluto på (med) slap line og få et fif eller to med hjem.

PS C-træning som sædvanlig. Carsten figurerer efter lydighed.

Hundefoder

Inge henter hundefoder i den kommende uge til dem der er interesserede.

SMS eller email til Inge hvad du skal have med inden klokken 16 mandag 20/5

Næste og sidste gang inden sommerferien bliver midt Juni.

 

Billedresultat for hunde emoticon

Prøvedag i kreds 82

Lørdag d 11/5 blev der afholdt prøvedag i kreds 82.

Tillykke til Inge med bestået FPR3 prøve (kun spor) med 90 point.

Tillykke til Jacob med bestået IGP3 prøve med ialt 265 point.

Træningsgodbidder kan nu bestilles hos Inge

I næste uge henter Inge guffere til hundene. Der er fisk eller kød. Mærket er Alpha spirit. De har en god størrelse til at træne med.

Bestil på SMS til Inge –  10 kr pr pakke – der skal bestilles 9 pakker ad gangen, da de kommer i kasser med 9 i hver.

 

 

Hvalpetræf i kreds 55 d. 25 Maj

Den 25 Maj er kredsen inviteret til hvalpetræf hos kreds 55 (Furesø) klokken 9.30 – til 12.00.

Der skal meldes til hos Birgitte.

Kom frisk til et par hyggelige timer for tobenede såvel som firbenede.

 

 

Nyt fra formanden Maj 2019

Som I sikkert har bemærket, så er det efter lidt tid, stort slid og megen hjælp fra Stig, lykkedes Web- udvalget at få en ny hjemmeside op og stå.

Web-udvalget har på følgende måde fordelt opgaverne mellem sig:

Vibeke er blevet Webmaster (for som hun selv siger, det er en fin titel).

Det vil sige, at det er Vibeke der står for opdateringer på hjemmesiden så hvis du har en begivenhed du gerne vil have på hjemmesiden, så tal med Vibeke om det.

Er der forslag til ændringer/forbedringer skal de rettes til Vibeke.

Inger er blevet fotomaster, så har du taget billeder til træning eller arrangementer, så send dem til Inger så sørger hun for, at de bliver lagt på hjemmesiden. Billeder på hjemmesiden gør siden sjov og ”levende” og illustrerer ”livet” på pladsen.

Benedicte står for alt omkring resultater og kredsens hund.

Som noget nyt har vi oprettet et resultat skema hvori I bedes skrive jeres resultater ind. Disse og kun disse resultater bliver brugt til udregning af points med henblik på uddeling af årets pokaler.

Afslutningsvis vil jeg rette en stor tak til Eva, som i mange år helt alene har stået for hjemmesiden og medlemsopdateringerne, ja uden dig, Eva, havde jeg ikke fået mange medlemsbreve ud så tusind tak😊

 

INGE